Brændkjærkirken
   Kirken   Aktiviteter   Kalender   Nyheder   Personale   Hvor   Links   Prædikener   Fotoalbum   For børn og unge   Konfirmationer



Kirken

Brændkjærkirken ligger på et højdedrag syd for Kolding Fjord. Korset på det 32 m høje klokketårn når en højde af ca. 70 m. over havet. Dette tårn og det 22 m høje skib giver hele kirken en opadstræbende virkning, og dens karakteristiske profil tegner sig særdeles smukt fra alle indfaldsveje til byen.

Taget, der bæres af ståldragere, er beklædt med 17 tons kobber, der kommer fra Finland. I klokketårnet er ophængt fire klokker, der har tonerne b, c, dis og f, og de bærer følgende indskifter:
   1. Jeg kalder til kirke, jeg kalder til bøn
   2. Kirken skal hver mands hjemhus være. (Et citat fra Jydske lov. 1241)
   3. LAUDO DEUM VERUM. (Jeg lover den sande Gud)
   4. GLORIA IN EXCELSIS DEO (Ære være Gud i det højeste)

Gulvet i våbenhuset og i selve kirken er belagt med portugisisk skifer. Løberen er tegnet af den norske kunsthåndværker Hilde Johnsen, og vævet af kunsthandværkerne Anette Bendixen og Lise Frøund. I midten af den sildebensvævede løber ligger en lys stribe, der med sine vinkler peger op mod alteret.

Foto: Jens RefshaugeAlter, prædikestol og døbefont er udført i så bastant et materiale som beton. Over alteret ses altertavlen, der er støbt i armeret polyester og belagt med 22 karat bladguld. Midt på den rektangulære tavle ses et hulspejl i hvis bund, der anes et græsk kors. Dette hulspejl findes også på kirkens prædikestol, døbefont og på kirkesølvet, det er en gave fra Saxildhusfonden. Foto: Kaj ThomasenAltertavlen og kirkesølvet er tegnet og fremstillet af guldsmed Bent Gabrielsen, Kolding.

Bag altertavlen, foran det høje, sydvendte gavlvindue, satte menighedsrådet 'Sejl i Skibet' d. 1. maj 1978 efter en ide af kunsthåndværkeren Finn Rasmussen.

I april 1981 kom udsmykningen af kirkens 3 østvendte vinduer. Denne udsmykning er mere åben end sejlarrangementet, og har som dette krævet en beplantning uden for, så man stadig kan føle sig i kontakt med den omgivende natur. Her er det igen Hilde Johnsen, der bistået af Finn Rasmussen har stået for udformningen. Samtidig ophængtes maleriet 'Den anden Adam' på sydvæggen i kirkens sideskib. Det er udført af kunstneren Kaj K. Nørkjær, Hjørring.

Orglet er bygget af firmaet Marcussen & Søn, Aabenraa. Det er tegnet af kirkens arkitekt og har 28 stemmer, 3 manualer og pedal. Kirken har normalt plads til ca. 350 mennesker, men ved hjælp af løse stole ca. 500.

www.braendkjaerkirken.dk